NYT 2015 Mærkerne er lagt ud øst om Askø 2. maj: 14 stk. mærker er udlagt i tiden 1.5 - 1.9 på følgende positioner: Ruten er her indtegnet i "Det Levende Søkort" - før det afgik ved døden.
Er der tale om et meteorit-nedfald? spørger vor sensationslystne læser. "Det veeed vi ikke", svarer vi med et citat af afdøde historiker, Palle Lauring. Men måske kan Statens Naturhistoriske Museum give et svar. Hvis svaret er "ja", mister vi stenen, da meteroit-nedfald betragtes som "danekræ" med afleveringspligt, og er svaret "nej" får vi lov til at beholde stenen - eller smide den væk. Billedet af stenen er sendt til Statens Naturhistoriske Museum med den risiko, det indebærer. Det er en slagge 27. april 2015 "Tak for din mail og billedet af jeres fund. Jeg har set på billedet og jeg kan godt forstå at I fik den tanke at der var tale om en meteorit. Desværre må jeg skuffe dig – der er med stor sikkerhed ikke tale om en meteorit. Stenen er med stor sikkerhed menneskeskabte – der er tale om en såkaldt slagge. Jeres fund indeholder store mængder gasblærer og det er specielt det der gør, at jeg med stor sikkerhed kan sige at det er en slagge du har fundet. Meteoritter opsmeltes delvist på vej ned gennem atmosfæren. Det der smelter ”blæser af” undervejs og varmen kan ikke nå at trænge ind i det indre af stenen på de få sekunder turen gennem atmosfæren varer. Når man finder en nyfalden meteorit vil den derfor være dækket af et ganske tyndt lag størknet smelte fra opbremsningen i atmosfæren. Under dette lag, der kun er 0.1-0.2 mm tykt, har meteoritten slet ikke været varmet op. De sten du har fundet ser ud til at have været varmet op hele vejen igennem – og den viser ikke nogen tegn på at have en smelteskorpe. Det er derfor at jeg tror at der er tale om et menneskeskabt smelteprodukt. Det er det vi oftest omtaler som en slagge. Slagger kan komme fra forbrændingsanlæg, støberier, brandtomter og lignende. Slagger viser tegn på at have været totalt opsmeltede. De har, i modsætning til meteoritter, ofte gasblærer (ligesom Jeres fund), og nogen gange kan være heldig at finde fremmedlegemer i dem eller aftryk af det materiale smelten er hældt ud på – hvilket gør det nemmere at sige hvad man har med at gøre. Slagger indeholder ofte metal – og det er derfor ikke usædvanligt at de reagerer på en magnet og en metaldetektor. Metallet er oftest ikke jævnt fordelt i slaggen og den vil derfor ikke være lige magnetisk overalt. I skal have mange tak for henvendelsen! Der ligger mange ufundne meteoritter i den danske natur så selv om der er langt mellem et rigtigt fund så er jeg altid glad for at høre om usædvanlige fund! Hvis I vil vide mere om hvordan man kan kende meteoritter og hvad man kan lære ved at studere dem så kik på følgende links: Hvis I er rigtig interesserede har Gyldendal udgivet en bog om meteoritter hvor I kan læse meget mere om meteorkratere, meteoritfald og den historie som disse sjældne sten kan fortælle om vores oprindelse. Bogen hedder ”Meteoritter” og det er mig der har skrevet den.
|