Nyhedsarkiv, 2005

 

 

Ændret dato for optagning af både med lejet kran

12. september 2005
Da DSB kræver, at mobilkranen, vi lejer os ind på af Nykøbing Falster Havn, fremover skal transporteres på blokvogn over Frederik d. IX´s bro med de deraf forøgede udgifter, har bestyrelsen besluttet at samle optagningen af bådene til:

Lørdag den 22. og søndag den 23. oktober 2005, begge dage fra kl. 08.00.

Alle der skal have taget båd op med kran, skal inden den 7. oktober 2005 skrive sig på optagningslisterne, som vil være fremlagt i klubhuset.

Du kan læse hele meddelelsen fra bestyrelsen under "Klubben - for medlemmer (kode) - meddelelser"

Til sidens top


Stop for "anarkiet" i Nykøbings havneområde

13. juli 2005
Havnechef Viggo Staberg bebuder i Lolland-Falsters Folketidende et stop for "anarkiet" i Nykøbings havneområde, hvor speedbåde sejler hurtigere end de tilladte fem knob - ofte af førere uden speedbådskort - og hvor unge mennesker ulovligt bader i havnens område.

Havnechefen oplyser til bladet, at der vil komme kontrol af speedbådsførere i samarbejde med politiet, og at overtrædelser af reglerne for speedbådssejlads og af havnens reglement kan medføre bødestraf.

Til sidens top


Én optagning - over to dage

Nu er det fastsat, at båd-optagningen begrænses til én, men over to dage. Det er kravet om, at kranen skal køres på blokvogn til Toreby Sejlklub, der er årsagen. To forskellige dage betyder to kran-transporter, som vil fordyre prisen urimeligt.

Efterårets båd-optagning finder således sted lørdag den 22. oktober og søndag den 23. oktober - begge dage fra klokken 8,00. Prisen for optagning og søsætning ventes at blive på ca. 700 kroner.

Under "Meddelelser" i afdelingen for klubbens medlemmer kan du læse bestyrelsens information i sin helhed.

Til sidens top


Lave dybder i Guldborg Sund

Efterretninger for Søfarende meddelte lave vanddybder i renden syd for Frederik IX's bro den 27. maj, og pr. 3. juni 2005 er dybderne anført som rettelser til Søkort 163, Guldborg Sund.

Lolland-Falsters Folketidende karakteriserede 13. juni forholdet som "katastrofalt for den sejlende turisme og i øvrigt alle andre sejlere". Bladet har henvendt sig til formanden for "Smålandshavet", Stubbekøbings borgmester, Ole Bronné Sørensen. Han "regner med, at vi snart skal i gang med forhandlingerne med Kystdirektoratet", og han er "optimistisk med hensyn til velvillighed fra direktoratets side".

Kystdirektoratet har ansvaret for afmærkninger i nationale farvande. Med minimumsdybder under 2,1 meter risikerer Guldborg Sund at miste status som nationalt gennemsejlingsfarvand. Det er også Kystdirektoratet, der bl.a. skal forestå den oprensning, der er nødvendig, oplyste bladet.

Under Søkort-rettelser kan du se rettelsen i tekst og på diverse kortudsnit.


Disse tre større, tyske sejlbåde slap tilsyneladende igennem den sydlige rende 9. juni. Men her går det "galt". Båden til venstre er løbet på grund lige efter passagen af Frederik IX's Bro. Skipperen overså en rød kost. Det gjorde skipperen på den følgende båd også, men nåede at bakke og dreje af, da skibet foran stod på grunden. Besætningen på den grundstødte båd blev - lige efter bogen - kommanderet ud på bommen for at krænge skibet fri. Efter et kvarters tid lykkedes manøvren, og lystsejlerne fortsatte nord på.

Til sidens top


Forbud mod bundmaling udskudt
Bådmagasinet, 3. juni 2005:
Miljøminister Connie Hedegaard har underskrevet en bekendtgørelse, der indebærer, at et forbud mod brug af biocidholdig bundmaling på lystbåde udskydes tre år fra 2006 til 2009. DS-formand Gerstrøm godt tilfreds. "Vi har skrappe regler i forvejen," siger han. 03-06-2005 10:10 af Troels Lykke
Kilde: Dansk Sejlunion. Læs hele artiklen.

Læs Dansk Sejlunions redegørelse:

Til sidens top


Dyrere optagning/søsætning

700 kroner pr. båd for optagning og søsætning kan blive fremtidens takst, eftersom Havnevæsenets kran nu skal transporteres over Frederik IX's Bro på blokvogn i stedet for at køre ved egen kraft. På bestyrelsesmødet 12. maj oplyste formanden, Tage Mikkelsen, at vi nu må diskutere, om vi skal have én søsætning i stedet for to for at få prisen reduceret.

Søsætningen den 16. april omfattede 34 både med tiden 11,47 min. pr. båd. 7. maj søsattes 19 både med tiden 11,05 min. pr. båd. Gennemsnitstiden er god nok, oplystes det på bestyrelsesmødet.


Ligesom molboerne, der bar byfogeden rundt i kornet for at undgå, at han trampede det ned, skal den selvkørende kran nu køres på blokvogn over Frederik IX's Bro. Foto: Palle Tørnqvist.

Der er ved at være udsolgt af brugelige pælepladser, oplyste Tage Mikkelsen på bestyrelsesmødet 12. maj. ingen er ledige på A-broen, og kun fire ledige er tilbage på B-broen. De ubesatte pladser er smalle, og på ydersiden af C-broen er der lavt vand.

Til sidens top


Veje sat i stand

Dæmningen er rettet op og asfalteret. Samtidig er vejen forlænget mod vinterpladserne til vinterplads 3. Arbejdet blev påbegyndt 10, maj, og der var lukket for biltrafik i de perioder, arbejdet stod på. 24. maj var asfalteringen foretaget.


24. maj. Foto: Niels-Erik Brage.


Vejen ved vinterpladserne. Foto: Niels-Erik Brage.


Den tredie vinterplads med perlegrus.

Til sidens top


Tak til den gamle redaktørBent Bay

Vor klubblads redaktør Bendt Bay (billedet til højre) har valgt at sige stop som redaktør, primært for at få mere tid til at sejle, – idet han og Inge Lise går på en velfortjent efterløn, – men også fordi han synes, at der efter mange års virke godt måtte ske lidt nyt på bladområdet.

Vi vil gerne takke Bendt for det store engagement, han gennem alle årene har udført, for at Toreby Sejlklub kunne bibeholde et klubblad, som vi alle kan være stolt af. Vort medlem Hans Lund har efter aftale med Bendt Bay påtaget sig at overtage jobbet som redaktør.

 

Til sidens top