Forside > Gæster > Guldborg Sund - Havnen - Takster - Bom/slæbested

Guldborg Sund er nationalt gennemsejlingsfarvand. Det betyder, at staten er forpligtet til at holde sejlrenden vedlige med afmærkninger og oprensning. Opgaven varetages af Kystdirektoratet i den sydlige del af sundet.

Sejlturen gennem sundet er både smuk og afvekslende, og for gæstesejlere er Guldborg Sund en attraktiv genvej mellem Østersøen og Smålandsfarvandet. Bølgerne er moderate selv i hårdt vejr.


Udsigt mod nord fra Nykøbing F.

På grund af det bugtede løb og den hårde strøm, der i uroligt vejr kan løbe i de snævre dele af løbet, frarådes det for erhvervstrafikkens større skibe at besejle dette farvand uden lods, medmindre man er lokalt kendt. Lystbåde har ingen problemer under gennemsejlingen. Uden ekkolod bør man følge den afmærkede sejlrende.

Løbet gennem Guldborg Sund syd for Nykøbing er afmærket, men endnu smallere og mere bugtet end nord for byen. Løbet benyttes fortrinsvis af lystbåde.

Placeholder image

Guldborg Sund ud for Væggerløse. Renden syd for Frederik IX Bro har laveste dybder på 2,1 meter. Afmærkningerne justeret af Farvandsvæsenet efter forholdene.


Frederik IX Bro (Den danske havnelods) link.

Guldborgbroen (Den danske havnelods) link.

Til sidens top

 

Placeholder image

Toreby Sejlklub. Dæmningen 2, 4800 Nykøbing F.
post@toreby-sejlklub.dk

System: Adobe Dreamweaver CC.
Webredaktør: Palle Tørnqvist.