Toreby Sejlklub, Dæmningen 2, 4800 Nykøbing F.

Toreby Sejlklub

Billeder 2017

Standernedhaling 29. oktober

Jan Krastrup har sendt dette billede, hvor han betragter standerens nedhaling. Finn Jørgensen og Flemming Hermund sørgede for nedhalingen efter en blandet sejl-sæson med regn og blæst og gode dage indimellem. Resterne af stormen "Ingolf" suste vildt over sejlklubben og tvang deltagerne indendørs til markeringen af afslutningen på sejl-sæson 2017.


Bådoptagninger i to omgange

Lørdag den 7. oktober blev regnfuld, mens søndagen bød på sol og køligt efterårsvejr.

28. oktober varslede DMI stormvejr, men endnu holdt vinden sig under kulingstyrke.


BILLEDSERIE - åbner i nyt vindue.


Redningsøvelse - BILLEDSERIE

I forbindelse med et søsikkerhedskursus til erhverv, fik Marineskolen lov at låne TS' kaj. lørdag den 2. september. En 4 pers. redningsflåde blev entret af kursister iført overlevelsesdragt. Jørgen Eriksen, Marineskolen, var tilfreds med præstationerne.


Søsætninger 22. april:

Blæsevejr og halvkoldt. Torsten Gandsager og Henrik Lundvaldt havde godt fat i rebene for at holde bådene på plads, mens de hang under den kørende kran på vej mod vandet. Hans Lund styrede processen og måtte oven i købet tilkalde til et par bådejere, fordi man var forud for tidsplanen. Efterhånden kom solen frem, og blæsten lagde sig lidt. Foråret synes alligevel på vej.

BILLEDSERIE - åbner i nyt vindue


Standerhejsning 15. april:

En kort regnbyge trak ind over Toreby Sejlklub, da formanden, Jan Krastrup indledte sejlersæsonen 2017 med at slå fast, at foråret næsten indtil nu har været mildt, og velegnet til klargøring af bådene.

Hent formandens tale - pdf.

Æresmedlem Tage Mikkelsen og Finn Jørgensen hejste Dannebrog og klubstander til vejrs i regnen. De mange fremmødte denne påskelørdag sang klubbens flagsang og råbe tre gange hurra. I klubhuset om læ havde festudvalget sørget for kaffe og æbleskiver, øl og vand, mens Jørn Bonde gav et par sømandsviser på harmonika.

Den lange hund, Åge, fik også en godbid.

Havnen er parat til bådene 22. og 23. april.