Sejlernyt
Knud Mortensen og Anders Johnson på “Erna”
Foto: Jan Krogh



Bådoptagning
Hvis du ønsker at deltage i den fælles optagning den 24, 25 og 26. oktober, så HUSK at skrive dig på optagningslisten, som ligger i klubhuset INDEN den 5. oktober, hvor listerne fjernes og planerne for optagningen udarbejdes.
Hvis ikke du har skrevet dig på listen, skal du selv sørge for, at få båden på land inden den 15. november.
Ifølge klubbens vedtægter, må bådene ikke ligge i vandet fra den 15 november og til den 1. april.
Venlig hilsen Bestyrelsen
Optagning
Tidligere har vi meldt ud at der i år kun er én optagning og at det blev 17-19. oktober. Hvad vi ikke var bevidst om var, at det er den sidste weekend i efterårsferien og det har vist sig at være uheldigt.
DERFOR har vi besluttet at ÆNDRE DATOEN IGEN, så det bliver den 24-26. oktober.
Der er altså stadig kun 1 weekend, hvor der er fælles optagning.Der bliver lagt tilmeldingslister i klubhuset i god tid inden optagningen, så husk at skrive dig på. Det annonceres på hjemmesiden og Facebook, når listerne er lagt frem.



Sankt Hans i Toreby Sejlklub mandag d. 23. Juni.
Traditionen tro holder vi igen i år Sankt Hans og med fælles grillaften. Grillen bliver tænkt kl.18 og vi spiser vores medbragte grillmad.
Igen er bålet sammen med Kajakklubben og tændes kl. 2100 på vores nye bålsted mellem klubberne. TS. Er her vært med en lille forfriskning.
Traditionen tro er der fælles sang battle mod Kajakklubben og vores 3 sange nedenfor, så vi kan øve os lidt og gøre det lidt bedre i år


Ludvig har fået sin helt egen flise i klubben.


Husk standerhejsning
Søndag den 6/4 kl. 14.00,
hvor vi skyder sæson 2025 i gang
Efter vi har halet standeren op sammen med Dannebrog, har Jørn Bonde lovet at spille på trompet, mens vi synger en enkelt sang, som vi plejer.
Traditionen tro har festudvalget æbleskiver og kaffe klar efterfølgende.
Jeg håber, at vi ses.
Venlig hilsen,
Henrik.
23. marts 2025

Årets første kapsejlads
Karen Ellekjær oplyser:
Sæt sejl og vær med til en fantastisk dag på vandet! Søndag den 25. maj arrangerer vi en hyggelig kapsejlads fra Toreby Sejlklub til Guldborg og retur – selvfølgelig med masser af godt selskab og sejlglæde.
Vi kommer til at sejle omvendt respit, dvs. langsomste båd starter, præcis som de øvrige gange, vi har taget turen.
Vi sejler ud om formiddagen og gør et stop i Guldborg, hvor vi nyder en fælles frokost. Når vi vender hjem til klubben, venter der kaffe og kage som en velfortjent afslutning på en forhåbentlig dejlig dag.
Dato: Søndag d. 25. maj (hvis vejret tillader det).
Alle er velkomne – uanset om du sejler for sjov eller gerne vil dyste om æren!
Det vil komme til at koste et beskedent beløb, for mad, drikke og kage.
Tilmelding og nærmere info følger – sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en fantastisk dag på vandet!.
TV Øst, 16. marts 2025

Revideret cykelbro møder fortsat kritik
Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune frygter. stadig for sejladssikkerheden, men SIG har tillid til Søfartsstyrelsen, når den reviderede projektansøgning bliver vurderet, oplyser talsmand Palle Tørnqvist.
Link til TV Øst, hjemmeside:
Link til TV Øst, nyheder:

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Toreby Sejlklub afholder ordinær generalforsamling Tirsdag den 18. februar 2025 klokken 19.00 i klubhuset.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetællere.
4. Bestyrelsens beretning for 2024.
5. Forelæggelse af regnskab for 2024 til godkendelse.
6. Fastsættelse af kontingent, pladsleje og andre afgifter.
7. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være formanden, Henrik Lundvaldt, skriftligt i hænde senest den 28. januar. e-mail: lundvaldt@gmail.com. Adresse: Gaabensevej 97, 4800 Nykøbing F.
8. Valg på ulige år: Kasserer: Karsten Pagh: Modtager genvalg.
Bestyrelsesmedlemmer: Jan Jørgensen: Modtager genvalg.
Jørn Christensen: Modtager genvalg.
Suppleant: Søren R. Petersen: Modtager genvalg.
Revisorer: Brian Kjær Christiansen: Modtager genvalg.
Søren Tarp: Modtager genvalg.
Revisorsuppleant: Jesper Sørensen: Modtager genvalg.
9. Eventuelt.
Stemmeret har alle aktive medlemmer, som ikke er i restance med forfalden betaling. Dagsorden og regnskab kan ses i klubhuset..
Hent indkaldelsen som pdf.
Endelig dagsorden – pdf
