Køb af båd i Sverige

”Eventyret der ikke gik helt efter planen

Tekst og foto: Karin Ellekjær og Thomas Blomberg.

Beslutningen om ny båd

Det var egentlig blot en tilfældighed. Vi havde længe talt om, at vi ville købe en større båd på et tidspunkt, og havde da også brugt en del vinteraftener på at kigge lidt på diverse salgskanaler på internettet, men det hårde slid med Petrines dæk og cockpit fik os hver gang til at sige “nej, vi venter til næste sæson”. 
Vi var heller ikke sikre på hvad det egentlig var vi ledte efter, udover sejlbåd og mere plads. Så tæt ved søsætning blev vi enige om at droppe at kigge mere, og begyndte at planlægge sommerferien der skulle gå til det sydfynske ø-hav. - Lige indtil Jørgen og Inger kom hjem til TS med Shanty2 - der blev vi helt klar over, præcis hvad det var vi søgte…Eller i hvert tilfælde hvordan indretningen af vores kommende båd skulle være.
En dag kommer Karin ved et tilfælde til at gå ind på www.batnet.se. Det skulle vise sig at være heldigt. For her lå en salgsannonce på Ann-annan (Agnetha). Til en meget billig penge. Vi blev hurtigt enige om at der jo ikke kunne ske noget ved at skrive, den var jo sikkert allerede solgt til den pris (165.000 sek). Thomas skrev en mail, og så skete der ikke mere. Der gik et par dage hvor vi ikke hørte noget, men annoncen var stadig aktiv. Thomas havde forfattet sig på dansk, så en formiddag nogle dage efter satte Karin sig ned og skrev en mail til manden på svensk. Og vupti, så svarede han sørme :) Båden var stadig til salg. Den lå dog en stykke nord for Gøteborg, så det var ikke bare en aftentur, men nærmere en dagsrejse hvis vi skulle kigge på den.

Agnetha blev døbt

Vi fik aftalt med ejer at vi ville komme næstkommende fredag aften. Det var en fantastisk dag/aften sidst i juni måned. Solen stod højt på himlen da vi ankom til Orust, vandet var spejlblankt, og der stod 32 grader på termometeret. I det sekund vi så båden, vidste vi vist bare alle tre, at den kom vi ikke hjem uden.
Ugen efter stod den på sommerferie, og vi havde aftalt med Ulf (tidligere ejer), at vi ville komme til Orust lørdag middag, og derefter bevæge os stille og roligt sydover. Vi havde en aftale med Klaus Høngaard hjemmefra, at vi skulle følges ad fra udløbet af Götakanalen ved Gøteborg. Han skulle hente sin nye båd på Vanern samme dag som vi skulle hente vores.
Vi kørte hjemmefra klokken meget tidligt lørdag morgen, hvor en af Thomas’ kammerater kørte os, så bilen kunne komme hjem til DK igen. Da vi ankommer er det super fint vejr, vi får alt vores habengut ombord på båden, og Ulf kører os ud til et supermarked så vi kan få provianteret til turen. Hold nu op, 1. ting vi gerne ville have vidst: at fødevarer koster KASSEN i Sverige. Men man kan jo ikke få i både pose og sæk (vi havde dog handlet ind hjemmefra, om vi havde kendt prisniveauet på fødevarer i Sverige). Ulf vil ikke have, at vi sejler ud samme aften, da der var varslet vejrskifte sidst på aftenen. Vi vælger derfor at blive liggende, på trods af manglende adgang til toiletfaciliteter. Aftenen går med dåb af Agnetha efter alle regelsæt om samme.

Gullholmen

Vejrskifte — det kom der! Sidst på aftenen blæste det voldsomt op, og det vedblev henover weekenden. Vi var ivrige for at komme videre, dels havde vi lige købt en ny båd som vi gerne ville sejle i, dels var det besværligt at være i en havn uden adgang til bad/toilet. (Når det er sagt så var vi både i bad og på toilettet, for Thomas havde fundet ud af, at man kunne pille ruden af et af vinduerne og smide Atalie ind for at låse døren op). Ulf var trykket over at vi bare skulle sidde i båden henover weekenden i blæst og regn, så han lånte os sin bil så vi kunne køre til nærmeste store by, hvor både biltema og jula blev besøgt.
Natten til mandag er absolut ikke sjov. Det blæser voldsomt, og rusker kraftigt i båden. Ulf har været nede og bede os om at sove i hans campingvogn, men vi vil hellere blive og passe på Agnetha. Vi er nu så trætte af at skulle “bryde ind” for at komme på toilettet, at vi beder Ulf om at sejle os til nærmeste havn med ordentlige forhold og gæstepladser. Vinden vil lægge sig i løbet af mandagen, så vi aftaler at han kommer ned og sejler med os til Gullholmen ved 17-tiden. Det er en lille tur på et kvarters tid for motor. Der er ingen pladser inde i havnen, så vi ender langskibs. Der er stadig uroligt vand, så her ligger vi også og vugger frem og tilbage, men i det midste kan vi komme i bad med god samvittighed.
Gullholmen er en fantastisk lille plet, og har man ikke været der, bør man lægge vejen forbi, hvis man alligevel sejler i skærgården. Her er kuperet, ingen biler og en ro der får en helt ned i gear. De har det lækreste fish and chips, friskfanget, og det smages tydeligt. Det er ikke i den billige ende af skalaen at ligge til (400 sek), men man får natur for alle pengene. 
Mobirise

ENDELIG

Onsdag morgen har vinden lagt sig i skærgården, og klokken o5:45 stævner vi ud fra Gullholmen. Det er vådt og koldt, vi glider stille afsted ud i det ukendte. Efter 10 minutters sejlads møder vi noget der på afstand ligner et kæmpe skib, tættere på finder vi ud af, at det blot er den lokale færge, på vej mod dagens første afgang.
Da vi har sejlet en lille times tid går det op for os, at Thomas har plottet en direkte rute ind mod Gøteborg, og pludselig er vi direkte på vej ud i Skagerrak. Skagerrak er på dette tidspunkt stadig absolut friskt efter de seneste dages voldsomme blæsevejr.
Det var tungen lige i munden mens Agnetha kæmpede sig hen over de massive bølger. Atalie sover i forpikken uden redningsvest, og ingen af os er rigtig trygge ved situationen - tværtimod. Vi fik dog vendt skuden med møje og besvær, og kom tilbage i lidt roligere farvand. Thomas var på dette tidspunkt ikke ret populær. Efter kort tid tilbage i skærgården begynder motoralarmen at gå. Vi finder ind i en lille havn (Möllosund), for lige at tjekke motorens tilstand, koge vand til kaffe og sunde os ovenpå turen i MEGET høje Skagerrak-bølger.
Efter en 1/2 times tid sejler vi videre. Vi når dog ikke at sejle mere end en halv times tid, før motoralarmen går igen. Vi finder hurtigt ud af, at det er slut med at sejle for motor, og må sætte sejl. Der er ikke ret meget vind, vi kender ikke båden og skærgården, men må lede efter nærmeste større by, hvor vi forhåbentlig kan finde en mekaniker. Vi får plottet en rute ind mens vi styrer båd og sejl, og det skal vise sig, at nogen holder hånden over os, da vi sejler forkert om et skær…I skærgården er der temmelig meget vand, 20-30 meter er ikke usædvanligt. Da dybdemåleren begynder at bevæge sig kraftigt nedad, og lander på 1,9 må vi indrømme, at vi begge tænkte: “så, turen ender på dette skær”. Vi stikker 1,7. Tror ikke der var nogen af os der trak vejret i de 30 sekunder måleren viste 1,9. Så talte den igen. 2,4. 3,7. 5,8…….22. Pyyyyha.

Frustrationer

Efter 6-7 timers sejlads for sejl kom vi til Stenungsund. Her måtte være en mekaniker. Autoriserede Volvo Penta mekanikere holder til på havnen her. Men det skulle vise sig, at alle havde semester (ferie), så der var ingen hjælp at hente. Jo, hvis vi kunne vente 3-4 uger. Thomas får fat i Masnedø marine center, og en vis Marianne som guider ham i forhold til at afprøve forskellige ting for at få motoren i gang igen. Vi prøver løbende at sejle ud henover de næste par dage, men hver gang går alarmen efter 1 lille times tid. Vejret har igen forandret sig, så selvom vi prøver at sejle videre kun for sejl, må vi hver gang vende om. Marianne er også ved at give op over telefonen, og vi ender med et sidste skud i bøssen efter endnu en anvisning fra Masnedø. Vi når dog kun 10 minutter ud, så gør Thomas signal fra maskinen til at gå efter nærmeste havn, da expansionsbeholderen står og bobler.
Vi får slukket motoren, og sætter sejl mod Myggenäs på Tjörn. Vi ligger ude midt i ingenting - stille. Overvejer at påkalde en af de motorbåde, der jævnligt glider forbi. Pludselig, ud af det blå kommer en vind, der lige så fint blæser os direkte over i Myggenäs Marina. Endnu engang havde vi vist nogen med fra hinsidan.
Da vi har lagt til, får vi ringet til både Ulf og Klaus. Klaus er også udfordret på Vänern. Ulf er frustreret og ked af, at han har solgt os en båd der ikke virker. Vi har haft ham i røret flere gange i løbet af ugen, og han har prøvet at hjælpe det bedste han kunne. Det er blevet fredag eftermiddag. Det er snart en lille uge siden vi startede vores drømmetur fra Ellös til Toreby Sejlklub, og har blot bevæget os 20 sømil syd for vores udgangspunkt. Vi er frustrerede og ærgerlige over vores situation, da Ulf ringer og fortæller, at hans forsikringsselskab har godtaget at køre båden til Masnedø Marina ved førstkommende lejlighed. Vi får ringet til Masnedø for at høre om der overhovedet er tid til os, og Marianne garanterer, at de vil kigge på motoren så snart båden lander deroppe.
Lørdag middag bliver vi hentet af Ulf, der kører os til Gøteborg så vi kan komme med toget hjem. Sikke en følelse. At efterlade en båd, som man havde regnet med at skulle sejle hjem. Ser vi den overhovedet igen? Kan vi stole på det Ulf siger? Der var mange spørgsmål i de 4 timer i toget fra Gøteborg til København.
Agnetha kommer til DK.

På lastbil


Onsdag den 15. Juli ankommer Agnetha på ladet af en lastbil til Masnedø Marina. Hun bliver sat på stativ med løftet om, at de vil kigge på den næste dag. Da vi ankommer torsdag over middag er der ingen der har været ombord. Først fredag eftermiddag sker der noget. Dog kan de ikke reparere den før mandag, da de skal bruge en reservedel de ikke selv har.
Hele historien omkring Masnedø Marina er kort fortalt, at de henad tirsdag/onsdag dømmer vores motor død, og stikker os en regning på 12.000kr, og et tilbud på ny motor til 76.000kr. Vi ender med at få smidt Agnetha i vandet, får Klaus op og hjælpe med at rigge til, hvorefter Gert Wiik og Thomas sejler båden hjem for sejl.
Mobirise

Efterfølgende har ASN maskinservice fra Stubbekøbing ordnet Agnethas motor ved at afsyre den, og hun sejler nu upåklageligt for motor igen.
Summa summarum - ville vi købe båd i Sverige igen? JA. Ville vi sejle den hjem? JA.
Svenskerne er nogle af de mest ærlige mennesker at handle båd med. Ulf troede virkelig at hans båd var fejlfri, ingen tvivl om det. Han har efterfølgende bedt om en sms i forhold til udgift for reparation af motoren, for de ville gerne være med til at afholde en del af omkostningerne. Vi ville til hver en tid gøre det igen, trods de udfordringer og frustrationer det gav - men de næste mange år skal handle om Agnetha, for hun er bare skøn. 

Links til diverse svenske internetsider med salg af både:
www.batnet.se
www.blocket.se

Pt er kursen ca. 70/100.
Og så er de gode råd: Skriv til dem på Svensk - og køb rigeligt mad med hjemmefra, hvis du skal sejle en båd hjem.

Web: Palle Tørnqvist

© 2025 Mobirise - All Rights Reserved