​​​​​​1. Lær at sejle​
Før du tager på havet, er det vigtigt, du lærer at sejle. Du skal blandt andet have styr på båden eller jollen og kende reglerne til søs. Sørg for klar arbejdsfordeling om bord. Mand over bord (MOB) er den farligste situation for sejlere i danske farvande, derfor skal du kunne mand over bord-manøvrer.​

Alle på vandet har brug for at træne sejladsfærdigheder:
Lær at sejle som ny sejler – tag en sejleruddannelse fx duelighedsbevis eller speedbådsbevis
Hold dine sejlkundskaber ved lige, man bliver aldrig for gammel til at lære mere.


Træn din sikkerhed:

Træn MOB-manøvrer årligt.
Lær din makker/mand/kone at gennemføre en MOB-manøvre.
Træn sejlads i hårdt vejr
Forebyg MOB
Det er livsfarligt at falde over bord, derfor skal det absolut forebygges:
Sørg for at have en klar arbejdsfordeling og faste rutiner ombord
Minimér arbejde på dæk om natten og i hårdt vejr
Sørg for livliner og redningsvest med D-ring
Suppler med mandeliner og fastgørelsespunkter
Få monteret en badestige på din båd, hvis det er muligt
- det letter ombord-stigning fra vandet


Manden ombord igen
Forbered dig på, hvordan ​du får en mand ombord på din båd, hvis uheldet er ude:
Læg en konkret plan for, hvordan du får en overbordfalden tilbage i båden
Afprøv din plan under rolige forhold
Sørg for at alle ombord kender planen og har prøvet den


Tjek at du har det rigtige udstyr:

Redningskrans – gerne med lys.
Kasteline.
Nødradiosender/PLB​​​
2. ​​​Hold dit grej i orden
Mange redningsaktioner og ulykker skyldes banale fejl ved udstyr og motor. Det er nemt at forebygge – tjek dit grej, før du sejler ud.
Giv din båd dette hurtige tjek, hver gang du sejler og et grundigere tjek et par gange i løbet af sæsonen. Tilpas tjeklisten efter din båd, dens udstyr og alder. Reager på små begyndende fejl.

Tjekliste motorbåd:

Vandudskilningsfilter til brændstoffet skal være frit for vand.
Tjek at der er brændstof nok til turen og lidt reserve i tilfælde af, at turen ændrer sig.
Undersøg motorolien – træk oliepinden op og se om der er nok olie.
Tjek om motorens køling er i orden ved at se efter vandstråle eller vand i udstødning.
Afprøv om der er lys i lanternerne, hvis du planlægger sejlads i mørke, eller hvis der er risiko for nedsat sigtbarhed.
Husk sikkerhedsudstyr: redningsveste til alle, nødsignaler, vandtæt mobil, VHF, brandtæppe og ildslukker.
Undgå bundvand i båden, ellers læns det ud med pumpen
Tjekliste sejlbåd:

Vælg den rigtige sejlføring efter vejret, og gør rebeliner klar hvis opfriskende vind eller byger kan forudses.
Sørg for at der er stopknob på skøder og fald – bortset fra spilerskøder.
Sikr at stag og fald ikke er for slidte. Se efter lus (strittende enkelttråd).
Undgå at sejlet revner under din sejltur – tjek sejl og syninger jævnligt.
Tjek splitter eller nøgleringe i vantskruer.
Afprøv om der er lys i lanternerne, hvis du planlægger sejlads i mørke, eller hvis der er risiko for nedsat sigtbarhed.
Husk sikkerhedsudstyr: redningsveste til alle, nødsignaler, vandtæt mobil, VHF, brandtæppe og ildslukker.
Undgå bundvand i båden, ellers læns det ud med pumpen

​​​​3. Planlæg din tur
Det er alfa og omega, at du planlægger din tur grundigt, inden du tager ud på havet. På den måde kan du komme mange potentielle problemer i forkøbet.

Vind og vejr:

Tjek vejrudsigten for vind og strøm for hele turens varighed, brug fx Sejl Sikkert-app’en eller DMI’s farvandsudsigt.
Sørg for beklædning, som holder alle ombord varme og tørre. Brug vejrudsigten til at planlægge beklædning, der passer til vejret.
Navigation:

Udregn turens længde, udregn forventet ankomsttid, waypoints og de nødvendige kurser.
Hold god afstand til områder med lav vanddybde – undgå grundstødning.
Hold om muligt afstand til ruter med erhvervstrafik.
Gennemtænk alternative ruter og havne.
Sørg for at du har de rigtige og opdaterede søkort på papir eller i din kortplotter.
Besætning:

Sørg for at du har den rigtige besætning til turens længde og sværhedsgrad.
Hav erfarne sejlere med på turen, hvis du planlægger en lang tur med muligt hårdt vejr.
Forsyninger:

Tjek at der er brændstof nok til turen og reserve i tilfælde af, at turen ændrer sig.
Sørg for nok mad og drikke til alle. Forventer du hårdt vejr, så medbring frugt, snacks og spiseklar mad​.
​4. Hav en livline til land
Hvis du får problemer eller kommer i nød, er det afgørende, at du kan tilkalde hjælp via VHF eller mobiltelefon. ​​

VHF radio
En VHF-radio er den mest sikre forbindelse til land, når du er til søs. Du kan kalde hjælp til Lyngby Radio selv langt ude på vandet, hvor der ikke er mobildækning.

Med en VHF kan du komme i forbindelse med andre skibe og en eventuel redningshelikopter, og redningsfartøjer kan pejle din position. En VHF med DSC afgiver ydermere en nødmelding, som indeholder din position. Så kan redningsfartøjer nemt finde dig uden at spilde kostbar tid. VHF-radioer findes både som fastmonterede og som håndholdte. Den håndholdte kan du tage med i en eventuel redningsflåde. Lav evt. et prøveopkald til Lyngby Radio en gang om året for at sikre, at du kan få forbindelse til land. Vis andre ombord, hvordan man laver et nødkald på din radio
​

Mobiltelefon
Mobiltelefonen har mange muligheder. Du kan kalde hjælp via SejlSikkert Alarm-app, og du kan komme i kontakt med pårørende på land og informere om en ændret hjemkomst. Hvis man er i nød kan man ligesom på land også kalde 112. Flere og flere bruger også mobiltelefonen til at få informationer om vind og vejr fx med SejlSikkert-app’en. På havet vil du opleve manglende dækning for mobiltelefonen, så du ikke kan få forbindelse til land. Mobiltelefonen er meget følsom overfor vand. Batteritid er en vigtig faktor i en nødsituation. Sørg for at købe en vandtæt mobiltelefon eller læg den i en vandtæt pose. Lav en opladningsmulighed om bord.


5. Brug vesten
Hvis du falder i vandet, er en redningsvest den bedste beskyttelse. Det er faktisk et lovkrav, at der er veste om bord til alle, når du skal ud på havet. Husk at få tjekket vestene før sejlsæsonen begynder.

Krav til vesten:

Den skal passe i størrelsen til hver enkelt om bord.
Den skal være lukket og skridtgjorden sat fast.
Den skal passe til dit brystmål, derfor skal du indstille den, så du
lige akkurat kan få plads til en hånd mellem kroppen og vesten.
Hvilken vest hvornår?
Du kan vælge mellem flere forskellige slags veste. Det er vigtigt, at du vælger den vest, som passer bedst til dit formål.

Svømmevest
Svømmeveste er kun egnet til personer, der kan svømme i forbindelse med jollesejlads eller kapsejlads tæt på land og med hjælp i nærheden,fra eksempelvis hjælpebåde eller træner- og følgebåde. Vesten vender ikke personen om på ryggen ved eventuel bevidstløshed. Vesten bør købes i stærke farver.​

Traditionel redningsvest
En traditionel redningsvest har indbygget opdriftsmateriale i skum. Den er lavet, så personen vendes om på ryggen, selvom personen er bevidstløs. Dermed holdes luftvejene fri. Fordelen ved en traditionel redningsvest er, at den kræver mindre vedligeholdelse.​

Oppustelig redningsvest
En selvoppustelig redningsvest fylder meget lidt og giver mere bevægelsesfrihed i sammenligning med en traditionel redningsvest. Den oppustelige redningsvest aktiveres, når personen falder i vandet eller trækker i den manuelle udløser. Samtidig vender den personen om på ryggen ligesom den traditionelle redningsvest.​

Lys, livline og årligt tjek:

Lys på vesten letter en eftersøgning og øger betydeligt dine
chancer for at blive fundet.
Suppler vesten med en livline.
Husk at efterse vesten en gang om året i særligt grad den
oppustelige.